Viser opslag med etiketten Kylling. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kylling. Vis alle opslag

fredag den 26. november 2010

Kylling med salsa og tomat

Denne ret er ganske enkelt og hurtig at tilberede og gør sig lige godt med kylling som med kalkun. Retten er god i en travl hverdag og egner sig også som gæstemad.

Ingredienser til 2 personer

  • 2 kyllingebryster (eller to kalkunschnitzler)
  • 2 dl majsmel
  • Salt og peber
  • 2-3 tomater i skiver
  • Salsa
  • Ost til gratinering

Fremgangsmåde

Vend kyllingebrysterne i majmel blandet op med salt og peber. Steg dem på panden ved god varme. Når de har fået farve på hver side, skal du tage dem af panden og lægge dem i et ildfast fad.

Her lægger du salsa på kyllingestykkerne, lægger tomatskiver ovenpå og slutter af med ost.

Fadet skal i en varm ovn ved 200 grader i et kvarters tid - eller indtil osten er blevet brun.

Server retten med rissalat til og drik en middelkraftig rødvin til. Lidt kraftigere, hvis salsaen er stærk.

Velbekomme.
Kylling med salsa og tomat

lørdag den 3. juli 2010

Grilstegt kylling med kartoffelsalat

Hvad er sommer uden grillstegt kylling. Den kylling, jeg har brugt her, er en majskylling. Den er lidt større, end kyllinger er flest, og kødet er mere smagfuldt.

Det skal vi bruge til fire personer
  • En kylling
  • Salvieblade
  • Grillkrydderi
  • 500 g kartofler
  • Et lille bundt asparges
  • Olie
  • Balsico
  • Honning (jeg bruger akaciehonning)
  • Salt og peber

Vejen frem
Rens kyllingen, fjern gump, vingespidser og det yderste af underlårets led. Tør kyllingen godt af. Lav en lomme mellem brystet og skindet. Pas på ikke at ødelægge skindet. Fyld krydderurter i lommen - det giver en skøn smag til kødet. Jeg brugte salvie, men du kan bruge timian, rosmarin (ikke for meget) og persille. Kun fantasien sætter grænser. Olier kyllingen og gnid den i grillkrydderi og salt.

Giv kyllingen en times tid på grillen. Der skal komme lys saft ud fra overlåret.

Kog kartoflerne i vand tilsat salt. Damp asparges i lidt vand tilsat RIGELIG smør. De skal være al dente.

Rør en dressing af 3 spsk. olie, 1 spsk. balsamico, salt og peber. Smag til med honning. Bland kartofler og asparges skåret i mundrette stykker. Hæld dressingen over.

Parter kyllingen i seks stykker - del eventuelt bryststykkerne. Server med en fyldig rødvin eller en mørk øl som fx Jakobsens Dark Lager.

Nemt og bekvemt. Bon Apetit...

lørdag den 12. juni 2010

Coq au vin - hurtigudgaven

Coq au vin er en pragtfuld ret. Kraftig og velsmagende. Men ikke en, jeg normalt giver mig i kast med en hverdagsaften - og slet ikke en fredag, hvor ugen har sat sine slidspor. Denne variant tager ikke mere end en lille time, før den er på tallerknerne. Til gengæld egner den sig bedre som en sommerret, da den ikke bliver helt så tung og kraftig, som den almindelige coq au vin.

Ingredienser til to personer
2 kyllingebryster
50 g bacon i tern
1 groft hakkt løg
2 fed hvidløg i skiver
2 gulerødder i skiver
300 g svampe (jeg brugte østershatte - mere om det senere)
5 stilke timian
75 g mel
½ lter rødvin
Salt og peber
Olie

Fremgangsmåde
Skær kyllingebrysterne i mindre stykker. Vend dem i mel blandet med salt og peber. Jeg brugte en frysepose, som jeg hældte mel, salt og peber i. Derefter fulgte kylligestykkerne, og så rystede jeg det hele godt og grundigt.

Steg bacon gyldent i lidt olie. Tilsæt derpå kyllingestykkerne og lad dem få en dejlig gylden kulør.

Tag kyllingen op. Tilsæt det hakkede løg, det snittede hvidløg, gulerodsmønter, timian og svampene. Steg i 5 minutters tid under omrøring. Jeg brugte østershatte. De bliver en smule slatne, når de efter stegning møder vinen. Almindelige bruge champignoner eller bella gomba beholder fastheden, når de koger ind med væden. Smag og behag, men personligt vil jeg næste gang vælge fastere svampe.

Tilsæt vinen og kog videre i 25 minutter. Smag til med salt og peber og server med fx kogte ris.