søndag den 16. januar 2011

Chateaubriand svampefyldte pirog og lynstegt grønt

Dette er en dejlig menu til en hyggelig aften for to. Opskriften kan selvfølgelig tilpasses, så flere kan få glæde af den.


Chateaubriand med næsten del hele


Ingredienser

  • 400 g oksemørbrad (helst fra midterstykket)
  • 300 g blandede svampe (jeg brugte østerhat, bøgehat, brun markchampignon og karl johan)
  • 400 g blandede grøntsager (jeg brugte brocolli, 2 forårsløg, 5 grønne asparges, ½ rød peber og en nævefuld cherrytomater)
  • Et glas sherry
  • 2 butterdejsplader
  • ½ løg
  • 2 fed hvidløg
  • En klat smør
  • En smule citronsaft
  • En sammenpisket æg
  • Salt og peber
Start i god tid med svampefyldet. Det skal pakkes ind i butterdejen og er klart nemmest at håndtere, når det er koldt. Hvis du bruger tørrede svampe (jeg brugte tørrede karl johan-svampe), skal de først blødes op i vand før brug.

Hak løg og hvidløg meget fint. Sauter på middelvarme - det må ikke tage farve. Tilsæt de istandgjorte svampe. Steg grundigt på svampefyldet. Når svampene er møre, kan du tilsætte et par deciliter af svampevandet alternativt hvidvin. Lad det koge godt ind og tilsæt smør og citronsaft. Smag til med salt og peber. Lad hele herligheden køle af.

Brug koen på alle sider og krydr med salt og peber. Læg den i et ildfast fad, som du sætter i en forvarmet ovn på 200 grader. Hvis du vil have kødet rødt, skal du stile efetr en centertemperatur på 58 grader. Det tager ca. 20-25 minutter. Når stegen er, som du ønsker den, skal du lade den hvile i 15 minutter, inden du skærer for.

Rul de optøede butterdejsplader tynde og den dem på midten. Læg en klar af svampefyldet på midten og fold ind over. Luk pakken med en gaffel og smør den med æg. Bag piroggerne ved 200 grader i 20 minutter. De skal altså i ovnen, når kødet er næsten færdigt.

Snit grøntsagerne i passende størrelse. Lynsteg dem i en god varm wok. Tilsæt et glas tør sherry til sidst og smag til med salt.

Server retten på store tallerkner - det tager sig godt ud. Nyd en god kraftig rødvin til. Vi drag en Amerone della Valopolicella fra Azienda agricola Gamba - mums!

Velbekomme

PS. Set i bakspejlets ulideligt klare lys skulle jeg have tilberedt en sauce til retten. En rødvinssauce baseret på en kraftig oksefond ville have fuldendt retten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar