søndag den 9. januar 2011

Skipperlabskovs

Vi må bare have skipperlabskovs mindst en gang om vinteren. Det er en dejlig ret, der er nem at tilberede, men som tager sin tid. Heldigvis kan retten passe sig selv det meste af tiden :-)

Skipperlabskovs serveret "med det hele"


Ingredienser til fire personer - eller to i et par dage...

  • ½-3/4 kg mellemskært oksekød (tykkam, bov eller slaget fra højrebsbenene)
  • 1 tyk skive fersk, røget spæk
  • 2-3 store løg
  • 25 gram smør
  • Ca. ½ liter bouillon eller vand
  • 2 laurbærblade
  • 10 hele peberkorn
  • 1½ kg skrællede, melede kartofler
  • Salt

Tilberedning

Skær kødet i mundrette firkanter. Skær spækket i ganske små terninger. Hak løgene.

Svits spækket i en tykbundet gryde. Tilsæt kød og løg og lad begge dele svitse let uden at brune, indtil løgene er klare. Tilsæt vand eller bouillon. Skum omhyggeligt og dæmp varmen. Læg laurbærblade og peberkorn i gryden og læg låg på. Lad kødet småkoge ca. 1 time.

Skræl kartoflerne og skær dem i terninger. Tilsæt kartofler og eventuelt lidt mere væde.

Lad retten koge videre, indtil kødet er meget mørt og kartoflerne er kogt så meget ud, at de jævner retten.

Fjern laurbærbladene og gerne de hele peberkorn. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret labskovsen og læg en klat smør i midten. Server mere smør til og hakket persille og purløg anrettet i små skåle. Byd groft rugbrød og syltede rødbedertil.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar